Hovedpine
Det Internationale Selskab for Studiet af Hovedpine skelner mellem hovedpiner, der er en sygdom i sig selv (primære), og hovedpinesmerter som skyldes en anden sygdom (sekundære).
Man skal altid være opmærksom på sin krop, og hvis man oplever hovedpine, og ellers normalt ikke har det, hovedpinen er tiltagende i styrke over tid, eller rammer meget pludseligt skal man søge læge med et samme, og få undersøgt om hovedpinen kan skyldes en anden sygdom.
Blandt de primære er fire grupper. De to første grupper er langt de hyppigst forekommende
- Migræne
- Spændingshovedpine
- Trigeminale Autonome hovedpiner
- Andre hovedpiner
Når man skal finde ud af hvilken slags hovedpine man lider af er det meget nyttigt at have en hovedpinedagbog. Dagbogen registrerer de relevante symptomer og hvor ofte hovedpinen forekommer. Det er muligt at have flere typer hovedpine, fx både migræne og spændingshovedpine. Behandlingen er forskellig. Man tager dagbogen med ved lægebesøg. Dagbogen kan downloades her
Til at vurdere effekten af behandlingen er en hovedpinekalender nyttig. Den registrerer hvornår der har været hovedpine og hvor alvorlig den var. Kalenderen medbringes ved lægebesøg. Kalenderen kan downloades her
1. Migræne
Migræne er en hyppigt forekommende tilstand (ca 16% af befolkningen), og som rammer 3 kvinder for hver mand. Der er ofte en familiær tendens til migræne.
Migræne kan sidde i den ene halvdel af hovedet eller i begge sider. Smerten er er moderat til svær. Migræne ledsages af andre symptomer som overfølsomhed for lys eller lyd, kvalme og ubehag ved at bevæge sig. Mange foretrækker at ligge stille i et mørkt rum. Symptomerne varer fra 4 timer til 3-4 døgn.
Der er to typer Migræne med Aura og Migræne uden Aura. Aura er lysende, evt halvmåneformede synsforstyrrelser som kan ledsage migrænesymptomerne.
Der er nogle ting som kan udløse et migræneanfald. Hvis man kender disse ting og undgår dem bedst muligt, kan man måske hjælpe sig selv til færre anfald.
Behandling
Migræne kan behandles med medicin som enten kan tages tidligt når et anfald begynder (Sumatriptan), eller forebyggende medicin til folk der lider af hyppige migræneanfald. Desuden kan afslapning og psykologisk beroligende/stabiliserende behandling være en meåde at reducere anfald på uden brug af medicin. Behandling er en lægeopgave
Mad
- Sult
- Alkohol
- Tilsætningsstoffer (nitrit, Natriumglutamat)
- Særlige fødevarer (rødvin, stærke oste)
Dagsrytme
- For lidt eller for meget søvn
- Ændringer i dagsrytme, arbejdstid, jetlag
Hormonelle forandringer
- Menstruation, P-piller
- Graviditet og amning
Faktorer i miljøet
- Skarpt, reflekterende eller blinkende lys
- Lugte (tobaksrøg, parfume)
- Trykændring (flyrejser mm)
- Forandringer i vejret
Smerter fra hoved/hals
- Tandpine
- Kæbeledssmerter/problemer
- Muskelsmerter fra hals/nakke
- Slag i hovedet/traumer
Stress og ængstelse
- Følelsesmæssig stress
- Følelse af at være blevet svigtet
Spændingshovedpine
Spændingshovedpine opleves som en pressende, trykkende smerte af let til moderat intensitet. Hovedpinen er ikke forbundet med de typiske migrænesymptomer så som forværring ved fysisk aktivitet, opkastninger eller svær kvalme og overfølsomhed for lys og lyde.
Spændingshovedpine er meget udbredt, cirka 1/3 af befolkningen har spændingshovedpine flere gange per måned, 10 % har det ugentligt og cirka 3 % har kronisk spændingshovedpine.
Årsagerne til spændingshovedpine er ikke fuldt klarlagte, men ved den lejlighedsvist forekommende form spiller meddelte smerter fra muskler og bindevæv på kraniet samt stress sandsynligvis en vigtig rolle. Hos patienter med hyppig forekommende og kronisk spændingshovedpine er det påvist, at centralnervesystemet er overfølsomt for smerte. Dette kan skyldes utilstrækkelig hæmning af indkomne smertefulde stimuli fra muskler eller være en konsekvens af hyppige smertefulde input til hjernen (central sensibilisering).
Behandling
Det er vigtigt at lede efter de faktorer som udløser hovedpinen. Det kan være stress, arbejdspress, dårlige arbejdsstillinger evt i kombination med tandpres eller tænderskæren. Man må så prøve at ændre på ting eller lære teknikker til bedre at håndtere disse udfordringer. Psykologer kan hjælpe med stresshåndtering, fysioterapeuter kan give øvelser der hjælper med at fjerne muskelspænding og kan korrigere dårlig kropsholdning (fx hovedstilling) og rådgive om gode arbejdsstillinger.
Når hovedpinen forkommer kan den lindres med smertestillende piller fx 1000mg Panodil eller 200-600mg Ibuprofen/Ipren. Smertestillende piller har kun begrænset effekt på kronisk hovedpine. Man må maksimalt tage piller 14 dage i løbet af en måned
Hvis hovedpinen er forbundet med nogle af følgende symptomer kan det give en lindrende effekt at sove med en bidskinne.
- Ømhed/træthed i kæbemuskulaturen/ansigtet
- Hovedpine forekommer om morgenen
- Ømme tænder
- Natlig tænderskæren/tandpres
Om natten kan musklerne udvikle større belastning og presset på tænderne kan skade dem så de knækker eller skal rodbehandles. Slid fra tænderskæren kan også i sig selv begrunde en bidskinne, hvis det er kraftigt.
Trigeminale autonome hovedpiner og 4. Andre hovedpiner
Hvor de to første typer, migræne og spændingshovedpine, er meget almindelige og rammer hundredtusinder af mennesker så er de sidste typer meget sjældne, men er til gengæld voldsomme og invaliderende.
Hortons hovedpine eller Klyngehovedpine er et eksempel på en Trigeminal autonom hovedpine. Smerterne er voldsomme, har en brændende eller borende karakter, sidder omkring øjet eller i tindingen, de er begrænset til den ene side og der ses næseflåd, tåreflåd, rødme i øjet og hævelse af øjenlåg. Smerteanfald varer ca 30-45 minutter og anfaldene kommer i klynger som varer 4-12 uger typisk. Mellem klyngerne er der symptomfrie perioder som kan vare uger eller år.
Mænd rammes oftere end kvinder. Behandlingen er medicinsk og foretages af Neurolog.