Om søvn, stress og livskvalitet

I en tid hvor stress er et betydeligt problem for mange, og hvor vi i kraft af mobiltelefoner, sociale medier, nyhedsopdateringer, sms og emails giver det mening at tale om søvn, hvile og afslapning.

Søvn og hvile er en ofte overset og nedprioriteret del af livet. Dels er det fristende at følge med i de mange ting der sker på nettet, dels er mange udsat for en stor arbejdsbelastning. Der skal også være plads til familieliv eller måske at dyrke sine interesser, og hvis der ikke er det, så bliver resultatet måske stress, sygdom eller kronisk træthed med bl. a risiko for ulykker i trafikken.

Centralnervesystemet

Centralnervesystemet er en vigtig del af kroppen, som udover at være sæde for bevidstheden også påvirker resten af kroppen ved hjælp af nervesystemet og gennem styring af kroppens forskellige hormoner. Centralnervesystemet modtager millioner af impulser hvert sekund fra hver eneste sanseorgan i kroppen, og løser en masse opgaver helt uden at vi lægger mærke til det. Det trækker vejret for os, regulerer kropstemperaturen, væskebalancen, regulerer hjerterytme, blodtryk, iltindhold i blodet, administrerer fordøjelsen, koordinerer vores bevægelser osv osv

Søvn er centralnervesystemets måde at lade sine batterier op.

Nyere forskning viser vigtigheden af at behandle sit centralnervesystem med omtanke og i det mindste få nok søvn. Elitesportsudøvere arbejder målrettet med disse ting, fordi det giver en bedre præstationsevne. Det er ikke kun et spørgsmål om søvnens længde, kvaliteten betyder også noget. Kroppen som sådan, har også brug for hvile. Muskler kommer sig fx hurtigere efter hårdt arbejde, hvis man får nok søvn.

Vi tager vores krop for givet indtil noget går i stykker

Alle mennesker kan have glæde af at tænke over disse ting. Vi tager altid vores krop for givet indtil noget går i stykker. Det er sådan mennesker er, men ligesom man kan gøre en del for at forebygge sygdom i andre dele af kroppen, så kan man også gøre noget for at leve inden for rammerne for funktionen af centralnervesystemet. Gevinsten skulle gerne blive velvære, bedre livskvalitet og fravær af sygdom.

Det er meget muligt at man er super produktiv på arbejdet, altid er opdateret på facebook, ens hjem er skinnende rent, og man får trænet til halvmarathon, men hvis de ting kun kan lade sig gøre fordi man i gennemsnit får 5-6 timers søvn, så har man måske et problem. Nogle vil sikkert sige at det kan de nemt klare sig med, men hvis de samme mennesker så også har sagt, at de ikke lige orker at spille et spil med deres børn, så bliver det måske tydeligere, at der kan være et problem. Det er ærgerligt hvis vi ikke har overskud til vigtige ting i livet, fordi vi ikke får ladet vores batterier op. Her vil en ændring måske kunne give en bedre livskvalitet.

 

Fysisk selvregulering

Jeg blev præsenteret for disse ting under et kursus på University of Kentucky (hvis nogen undrer sig over at tandlægen taler om søvn?), af Professor Dr. Jeffrey Okeson, som er en af verdens førende specialister i behandling af smerter i ansigtet. Centralnervesystemet spiller en vigtig rolle i at op- eller nedregulere smerteoplevelsen, og Dr. Okeson havde fundet, at en stor del af hans patienter havde et centralnervesystem, som var ude af balance på den eller den anden måde. Han indførte begrebet “fysisk selvregulering”, som vil sige at kroppen selv kan håndtere de udfordringer den udsættes for. Her er centralnervesystemet ikke anderledes end reguleringen af kropstemperaturen.

Vores krop kan selv regulere temperaturen; uden vi behøver tænke over det kan huden svede eller trække blodkarrene sammen, så varmen ikke mistes så hurtigt. Men der er altså grænser for hvad disse mekanismer kan håndtere. Er det frostvejr belastes kroppen ud over, hvad den kan tilpasse sig, og der er brug for en bevidst adfærdsændring, nemlig at man tager masser af varmt tøj på.

Den uendelige strøm af påvirkninger som når centralnervesystemet igennem medier som radio og tv, reklamer i det offentlige rum og især mobiltelefonen(!), betyder en konstant øget aktivitet i centralnervesystemet.

Hvis systemet allerede er belastet af høje krav på arbejdspladsen, usikkerhed omkring jobsituation, personlige eller familiemæssige problemer af forskellig karakter, så svarer situationen til at være ude i frostvejr. Kravene på arbejdet og de personlige problemer er måske et vilkår (som vejret), og som man måske ikke kan gøre så meget ved. Men måske kan man øge modstandskraften, (som at tage varmt tøj på) ved at få nok søvn af god kvalitet.

Søvn, mængde og kvalitet

Voksne skal som udgangspunkt have 8 timers søvn. Større børn 1-2 timer mere og ældre mennesker måske 1 time mindre.

Søvnen skal have en god kvalitet, og må helst ikke forstyrres. Der skal være en behagelig, kølig temperatur i rummet man sover i, ingen forstyrrende lyde og mobiltelefonen sat på forstyr ikke, så man ikke bliver vækket af facebook-notificationer. Især store børn og teenagere har ofte problemer med at telefonen forstyrrer søvnen med snapchat osv hele natten. Man kan med fordel forlange at telefonen lægges i stuen natten over.

Forbered dig på at sove så du sover bedre

Det er vigtigt at man gør sig klar til at sove således aktiviteten dæmpes i centralnervesystemet. Stimulanser som kaffe bør undgåes efter ca kl 15, da koffein har en lang halveringstid i kroppen (4 timer). Lys øger aktiviteten, så lysende skærme som iPads og telefoner bør undgåes 1 time inden sengetid. Det samme gælder ophidsende påvirkninger som fx nyhedsudsendelser, betaling af store regninger mv.

Det er altså en dårlig ide at gå i seng med en kop kaffe, sin mobiltelefon og Deadline på DR2, der altid har inviteret gæster til en debat om et kontroversielt emne, og som man altid er meget uenig med. Hvis man sagtens kan sove alligevel, så sover man nok for lidt, og er helt vildt overtræt.

Søvnapnø og snorken

Helbredsproblemer som søvnapnø giver en dårlig kvalitet af ens søvn. Søvnapnø er perioder hvor man stopper med at trække vejret mens man sover på grund af blokering af de øvre luftveje, oftest ledsaget af snorken, men snorken er ikke søvnapnø i sig selv. Ca 1% af befolkningen lider af søvnapnø. Mænd er mest udsatte, risikoen stiger med stigende alder og vægt.

Søvnapnø bør behandles, fordi det øger risikoen for hjertekarsygdomme og forværrer konsekvenserne af blodpropper, som risikerer at få et meget mere alvorligt resultat. Dårlig søvn sænker desuden præstationsniveauet, og øger riskoen for fejl på arbejdet eller i trafikken, hvor det kan få alvorlige konsekvenser.

Man kan få en screeningstest for om man lider af et søvnproblem hos egen læge eller hos os.

Stressreduktion og håndtering

Afslutningsvis kan det bemærkes, at det at være god imod ens eget centralnervesystem ikke stopper ved at få en god søvn, men at det med søvnen er helt grundlæggende nødvendigt.

Er man presset og oplever affekt, sindsoprivelse og stress i øvrigt, så kan man med fordel tage pauser på i starten 10 minutter, senere måske 20 minutter, hvor man udelukkende koncentrerer sig om at trække vejret langsomt og give slip på de ting som stresser en.

Vejrtrækningen er en gennemprøvet måde at regulere aktiviteten i centralnervesystemet, som mennesker fra forskellige kulturer har opdaget uafhængigt af hinanden. Teknikerne bruges i yoga, buddhisme, dykning, kampsport og i moderne mindfulness, meditation osv.

Der er et godt ordsprog som hedder at man skal vælge sine kampe, og hvis man er presset på fx arbejdet, så kan man måske med fordel distancere sig fra andre ting der giver en flere ærgrelser end glæder, eksempler kunne være nyhedsopdateringer, den politiske situation og offentlige debat, sociale medier. Måske kan det frigøre noget tid som man kan bruge til at komme lidt på forkant med andre ting, så man ikke får rykkere for ubetalte regninger, bøder for ikke at aflevere bøger på biblioteket, eller køre for hurtigt osv osv

Effekten på centralnervesystemet er kumulativ, det ene oven i det andet, oven i det tredie osv. Der er ingen påvirkninger som er “gratis”; det tæller alt sammen med som belastninger.

Om os

Vi er en moderne, kvalitetsbevidst tandklinik i centrum af Silkeborg, der lægger vægt på forebyggelse, med det formål at give dig det bedste udgangspunkt for at bevare dine egne tænder pæne og stærke hele livet.

Tandlægeskræk

Har du brug for en undersøgelse eller en behandling af dine tænder, men holder tandlægeskræk dig tilbage fra at bestille en tid hos din tandlæge? Så er du ikke alene. Omkring 15 % af alle danskere lider af tandlægeskræk.

Vi har hjulpet mange, og vi vil meget gerne hjælpe på en hensynsfuld måde. Se artiklen og nogle anmeldelser som folk uopfordret har givet.

Henvisninger

Klinikken udreder og behandler patienter med ansigtssmerter, kæbeledsproblemer, muskelsmerter og tandpine.
Vi modtager henvisninger fra tandlæger, men patienter er også velkomne til selv at henvende sig.

For patienter
Her kan du læse mere om hvordan vi kan hjælpe med smerteproblemer.