Smerter og funktionsproblemer i kæbeleddene (Temporomandibulær dysfunktion, TMD)

Problemer med kæbeleddene giver sig til kende som

  • Smerter
  • Reduceret gabeevne eller sidebevægelsesfrihed
  • Lyde under bevægelse af leddet (klik-lyde eller skurren)
  • Kæben kan også gå af led eller sætte sig fast

Problemerne kan komme snigende eller være resultatet af en pludselig hændelse, som fx et færdselsuheld, sportsskade, vold eller lignende.

Årsagen kan være betændelse som ved leddegigt, nedslidning af ledbrusken (slidgigt) eller problemer med funktionen af den ledskive af brusk som ligger mellem ledhovedet på kraniets underside og ledhovedet på underkæben. Blødning i leddene efter traumer kan give arvævsdannelse som reducerer gabeevnen. Desuden kan der opstå smerter i ledbånd og ledkapsel.

Prognosen er som regel god. Problemerne kan fylde meget i en periode, men på lang sigt har kroppen ofte en evne til at tilpasse sig så man ikke oplever de store gener. Under tiden kommer og går symptomerne i et cyclisk mønster.

Undersøgelse og behandling

Vi undersøger kæbeleddets bevægelser og registrerer symptomer under funktion, og kan på baggrund heraf sige, hvad der er galt.

Vi anvender minimalt invasive metoder som bidskinner og gabeøvelser i behandlingen[1].

Den normale funktion af kæbeleddet

Nedenfor er et diagram[2] som viser kæbeleddet og en video som viser kæbeleddet[3] under funktion

På diagrammet er ledskiven hvid (articular disc). På videoen er den mørk, og man kan se hvordan den følger den fremadglidende bevægelse underkæben foretager under åbning af munden. Kommer skiven til at ligge foran ledhovedet på underkæben hopper denne af og på ledskiven, hvilket resulterer i klik-lydene.

Skiven kan også ligge sammenkrøllet foran ledhovedet på underkæben, og så kan munden ikke åbnes ret højt.

Med tiden kan ledskiven miste den form (som en doughnut uden hul), som gør at passivt følger underkæbens bevægelser, og så bliver symptomerne måske værre.

Om os

Vi er en moderne, kvalitetsbevidst tandklinik i centrum af Silkeborg, der lægger vægt på forebyggelse, med det formål at give dig det bedste udgangspunkt for at bevare dine egne tænder pæne og stærke hele livet.

Tandlægeskræk

Har du brug for en undersøgelse eller en behandling af dine tænder, men holder tandlægeskræk dig tilbage fra at bestille en tid hos din tandlæge? Så er du ikke alene. Omkring 15 % af alle danskere lider af tandlægeskræk.

Vi har hjulpet mange, og vi vil meget gerne hjælpe på en hensynsfuld måde. Se artiklen og nogle anmeldelser som folk uopfordret har givet.

Henvisninger

Klinikken udreder og behandler patienter med ansigtssmerter, kæbeledsproblemer, muskelsmerter og tandpine.
Vi modtager henvisninger fra tandlæger, men patienter er også velkomne til selv at henvende sig.

For patienter
Her kan du læse mere om hvordan vi kan hjælpe med smerteproblemer.