Priser på behandlinger

Vi tilbyder undersøgelse og behandling for smertetilstande i ansigtet/hovedet og munden

Priser på smertediagnostik og behandling

Indledende undersøgelse (90 min) 2800kr
Yderligere konsultationer (per 20 min) 800kr
Bidskinne 3300kr-4300kr
Henvisning og kommunikation med relevant specialist 520kr
Røntgenundersøgelser Varierer

 

Overordnet undersøger og behandler vi

  • Smerter og funktionsproblemer i kæbeleddene (Temporomandibulær dysfunktion, TMD)
  • Muskelsmerter i ansigtet (tyggemuskler)
  • Hovedpine (spændingshovedpine)
  • Atypiske smerter i munden (bl. a Burning Mouth Syndrome / Mundbrand)

Behandling vil ofte foregå i et tværfagligt team, som bl. a kunne bestå af den Praktiserende Læge, Fysioterapeut, Speciallæge, Tandlæge mfl.

Desuden tilbyder vi diagnostik af diffuse smerteproblemer i mund og ansigt

Hovedet er kompliceret anatomisk, og der er mange slags behandlere der arbejder i området. Nogle tilstande er tydeligt noget som kræver en form for lægebehandling, og nogle tilstande er tydeligt noget som kræver tandlægebehandling, og så er der en gråzone med diffuse smerter der er vanskeligere at få hold på. Problemet vanskeliggøres af at smerter undertiden er diffuse, stråler ud i andre områder eller opleves som kommende fra et andet sted end der hvor smerten er opstået. Endelig er der smerter som skyldes nervesystemet selv, og som ikke længere har, eller aldrig har haft, en læsion af kroppen som årsag.

Nogle patienter oplever at have været hos flere behandlere, som alle har afvist, at det er et problem, som ligger inden for deres fagområde.

I gråzonen kan vi hjælpe med at få stillet en hurtigere diagnose.

Undersøgelsen starter med at registrere historikken omkring smerteproblemet. Vi anvender meget detaljerede, og videnskabeligt dokumenterede spørgeskemaer for at indkredse problemet og få afdækket mulige årsager fra starten. Vi spørger ind til medicinforbrug og almene helbredsproblemer, fordi det tit er årsag eller medvirkende til smerteproblemer.

Det næste er en systematisk undersøgelse af tænder, tandnerver, mund, slimhinder, kæbemuskler, kæbeled, funktionen af nerver og ansigtets muskler.

Vi evaluerer også de tilstødende områder fx funktionen af halsen og undersøger for tegn på bihule- eller mellemørebetændelse for at afdække åbenlyse problemer disse steder. Finder vi et problem her, så kan man hurtigt kontakte den relevante Speciallæge eller fysioterapeut, som vil stå for den egentlige diagnostik og videre behandling.

Røntgenundersøgelse af tænderne er næsten altid nødvendig, behovet for andre røntgenundersøgelser eller blodprøver mv vurderes efter den indledende undersøgelse.

Ud fra symptombilledet kan man indkredse smerteproblemet til hvilken slags væv problemet sandsynligvis sidder i.

Der er forskel på symptomerne fra smerter på kroppens overflade og i den dybere del af kroppen. Smerter opfører sig på en karakteristisk måde når de stammer fra en slags organ, i forhold til hvis de stammer fra muskler, skelet og led, og nervesmerter har igen et andet symptombillede.
Det næste er at lokalisere hvor vævet, som giver smerter, sidder, og om der er flere problemer der evt er årsagsforbundne. En muskel kan godt blive øm, fordi den reagerer på smerterne fra et betændt eller skadet kæbeled eller en gammel diskusprolaps i nakken.

Er undersøgelsen helt uden resultat, så er de hyppigste årsager til ansigtssmerter udelukket, og det lægelige system kan arbejde i andre retninger.

Tidsbestilling på telefon 86 81 16 76 eller klik for online booking

Book en tid

Om os

Vi er en moderne, kvalitetsbevidst tandklinik i centrum af Silkeborg, der lægger vægt på forebyggelse, med det formål at give dig det bedste udgangspunkt for at bevare dine egne tænder pæne og stærke hele livet.

Tandlægeskræk

Har du brug for en undersøgelse eller en behandling af dine tænder, men holder tandlægeskræk dig tilbage fra at bestille en tid hos din tandlæge? Så er du ikke alene. Omkring 15 % af alle danskere lider af tandlægeskræk.

Vi har hjulpet mange, og vi vil meget gerne hjælpe på en hensynsfuld måde. Se artiklen og nogle anmeldelser som folk uopfordret har givet.

Henvisninger

Klinikken udreder og behandler patienter med ansigtssmerter, kæbeledsproblemer, muskelsmerter og tandpine.
Vi modtager henvisninger fra tandlæger, men patienter er også velkomne til selv at henvende sig.

For patienter
Her kan du læse mere om hvordan vi kan hjælpe med smerteproblemer.