Fluor i drikkevandet — hvorfor du i Silkeborg-området har øget risiko for huller

Skrevet af: Morten Skov Hansen – 15. juni 2026

Læsetid: 8 min

Hvis du bor i Silkeborg-området, har du en forhøjet risiko for huller i tænderne sammenlignet med danskere i andre dele af landet. Grunden er ikke kost eller livsstil. Det er drikkevandet — og helt specifikt det meget lave indhold af fluorid. I denne artikel ser vi nærmere på hvordan fluorid beskytter dine tænder, hvorfor det varierer så meget i dansk drikkevand, og hvorfor Danmark er et af de få vestlige lande, der har valgt IKKE at tilsætte fluorid til vandet.

Kortet viser hvor mange huller de 15-rige havde i tænderne i de gamle kommuner sammenholdt med drikkevandets indhold af fluorid. Man kan se hvordan at det meste af Jylland har et meget lavt indhold af fluorid som ikke beskytter tænderne, mens Sjælland har et højere indhold og at det påvirker mængden af huller.

Hvad gør fluor for dine tænder?

Fluorid er et naturligt mineral som forekommer i grundvand i hele Danmark, men i meget varierende mængder. På dine tænder gør fluorid tre ting:

1. Det styrker emaljen. Fluorid bygges ind i krystalstrukturen i tandemaljen og gør den mindre opløselig over for syre. En tand med højere fluoridindhold tåler simpelthen mere før der opstår huller.

2. Det hjælper tanden med at reparere sig selv. Tænder mineraliserer og afmineraliserer hele tiden. Efter et måltid sænker bakterierne pH og opløser små mængder mineraler fra emaljen. Bagefter — når spyttet har neutraliseret syren — kan emaljen genopbygges. Fluorid gør denne genopbygning både hurtigere og stærkere.

3. Det hæmmer bakterierne. Fluorid forstyrrer bakteriernes evne til at producere syre. Færre angreb på tænderne for hvert sukker-bid.

Effekten er videnskabeligt dokumenteret. Centre for Disease Control i USA har kaldt vandfluoridering for én af de ti vigtigste folkesundhedssejre i det 20. århundrede (CDC MMWR 1999). Tidlige studier viste 50 % færre huller hos befolkninger med fluorideret vand. I dag — hvor de fleste børster med fluortandpasta — er den ekstra effekt mindre, men stadig signifikant.

Hvor meget fluorid er i dit drikkevand?

Drikkevand i Danmark fluorideres ikke kunstigt. Det fluorid som findes i vandet kommer naturligt fra grundvandet — afhængigt af hvilke jordlag vandet er løbet igennem. Det betyder at indholdet varierer voldsomt fra kommune til kommune.

Den optimale mængde for forebyggelse af huller ligger mellem 0,5 og 1,2 mg/l (ppm). Sundhedsmæssigt er den øvre grænse for drikkevand i Danmark sat til 1,5 mg/l (over dette niveau stiger risikoen for kosmetisk fluorose — hvide eller brunlige pletter på tænderne).

Som du kan se på kortet er der dele af Danmark — særligt på Bornholm, Lolland og dele af Sjælland — hvor fluoridindholdet er i det optimale eller endda høje interval. Men store dele af Jylland, herunder hele området omkring Silkeborg, har meget lavt fluorindhold.

Hvorfor Silkeborg-området har en særlig risiko

Silkeborg ligger i et område hvor drikkevandet har et fluorindhold på 0,05–0,099 mg/l. Det er langt under den optimale forebyggende grænse på 0,5 mg/l. Det samme gælder for nabokommunerne — Karup, Them, Brande og Nørre-Snede har alle lignende lave niveauer.

Når man sammenligner med fluoridindholdet, kan man se hvordan det påvirker antallet af huller for 15-årige. Grønne, blå og røde kommuner har ca det halve antal huller af hvad de grå kommuner har. 

Fluorid er ikke det eneste der påvirker antallet af huller. Man kan også se en forskel mellem by og land, og mellem rige og fattigere kommuner

Silkeborg by ligger noget lavere end nabolandet — sandsynligvis fordi byens børn har god adgang til kommunal tandpleje, fluortandpasta og kommunen er velstående. Men strukturelt set er drikkevandet stadig den dårligste forebyggende faktor i området.

For voksne, ældre og folk med nedsat spytproduktion pga medicin betyder det en reel ekstra øget risiko hele livet.

Hvis du bor i Silkeborg-området, bør du derfor være ekstra opmærksom på:

• At børste med fluortandpasta mindst to gange dagligt
• Ikke at skylle med vand efter børstning (lad fluoriden virke)
• At gå til regelmæssigt tandeftersyn — vi opdager begyndende huller tidligt, hvor de stadig kan stoppes
• At overveje tandpasta med ekstra højt fluoridindhold hvis du har øget risiko (det taler vi gerne om i klinikken)

Historien om en uventet opdagelse

[INDSÆT BILLEDE 3: Sort/hvid foto af tandlægeklinik omkring år 1900 — historisk kontekst.]

Historien om fluorid begynder med et mysterium. I 1901 lagde den amerikanske tandlæge Dr. Frederick McKay mærke til at mange af hans patienter i Colorado havde mærkværdige brune pletter på tænderne. Han kaldte det “Rocky Mountain Mottled Teeth”. Året efter beskrev en anden amerikansk tandlæge, Dr. J.M. Eager, et lignende fænomen i Napoli. Begge bemærkede noget besynderligt: folk med plettede tænder havde også færre huller end naboerne uden pletter.

I Storbritannien gjorde tandlægen Norman Ainsworth samme observation. I 1925 undersøgte han over 4.000 børn for Medical Research Council og lavede den første statistiske sammenligning: børn fra områder med plettede tænder havde betydeligt færre huller.

[INDSÆT BILLEDE 4: Avisartikel “Alcoa Researchist Wins Award Here” om H.V. Churchill — manden der identificerede fluorid som årsagen.]

Gåden blev løst i 1931 af kemikeren H.V. Churchill hos aluminiumsproducenten Alcoa. Alcoa var bekymret for at miselfarvningerne kunne skyldes aluminium i drikkevandet — særligt i byen Bauxite, Arkansas, hvor de udvandt råstof. Churchill analyserede vandet fra flere af de berørte områder og fandt én fællesnævner: forhøjet fluorid. I Bauxite var koncentrationen 13,7 ppm — ekstremt højt.

I 1942 publicerede den amerikanske tandlæge H.T. Dean sit berømte “21-City Study”. Han dokumenterede at den karies-forebyggende effekt kunne opnås ved omkring 1 ppm fluorid — og at fluorose (de uønskede pletter) var sjælden ved dette niveau (Mullen, British Dental Journal 2005).

Den 25. januar 1945 blev Grand Rapids, Michigan den første by i verden der fik kunstigt tilsat fluorid til drikkevandet. Naboen Muskegon fungerede som kontrol. Seks år senere viste opfølgningsstudier at 6-årige i Grand Rapids havde halvt så mange huller som dem i Muskegon. I 1951 begyndte Muskegon også at fluoridere.

Siden har omkring 40 lande indført kunstig vandfluoridering — i dag har ca. 400 millioner mennesker adgang til fluorideret drikkevand på verdensplan. WHO støtter fluoridering hvor det er politisk og teknisk muligt.

Danmarks nej til vandfluoridering

I midten af 1970’erne overvejede danske myndigheder at indføre vandfluoridering. Det skete på et tidspunkt hvor karies var langt mere udbredt blandt danske børn end i dag — og hvor problemet var endnu større blandt grønlandske børn.

Både Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen gennemførte grundige analyser. Man overvejede demonstrationsprojekter. Til sidst — efter forsyningsmæssige, sundhedsmæssige og miljømæssige overvejelser — besluttede myndighederne at fluoridering ikke skulle indføres i Danmark eller Grønland (Lex.dk om drikkevandsfluoridering).

I stedet satsede Danmark på en kombination:

• Bred udbredelse af fluortandpasta (i dag er over 95 % af tandpasta-salget i Vesteuropa fluortandpasta)
• Gratis tandpleje for børn og unge med systematisk forebyggelse
• Fluorskylning i skolerne i mange kommuner
• Information og adfærdsmæssige indsatser

Resultatet er bemærkelsesværdigt. Trods det lave fluorindhold i drikkevandet hører danske børn til Europas tandsundeste — sammenlignelig med Irland og Storbritannien hvor der er kunstig vandfluoridering. Tandpleje-systemet kompenserer for det manglende vand-fluorid.

Den danske beslutning afspejler også en filosofi: vi foretrækker at give folk valget. Med tandpasta vælger den enkelte selv om de vil have fluorid; med vandfluoridering bliver det doseret til alle uanset behov. York Review (2000) og den engelske Medical Research Council (2002) har begge vurderet at vandfluoridering er sikkert — men der er stadig et legitimt argument om individuelt valg.

Hvad betyder det for dig?

Bor du i Silkeborg, Karup, Ikast, Them, Aaskov, Brande eller Nørre-Snede har du naturligt fluorid-fattigt drikkevand. Det er ikke katastrofalt — du kan sagtens have et sundt tandsæt hele livet — men din forebyggelse skal være god nok til at kompensere for det vandet ikke giver dig.

Det vigtigste:

1. Fluortandpasta to gange dagligt — voksne 1.450 ppm, børn under 6 år 1.000 ppm i ærtestørrelse
2. Spyt — skyl ikke efter børstning. Lad fluoriden virke længst muligt
3. Regelmæssige tandeftersyn — vi opdager begyndende karies længe før det gør ondt, hvor det kan stoppes uden boring
4. Mellemrumsbørste eller tandtråd — fluorid hjælper kun hvor det kan nå hen
5. Drik vand — selvom det ikke er fluorideret, hjælper det med at skylle syre væk og opretholde spytproduktionen

Hvis du er usikker på om dit forebyggelses-niveau er godt nok til dit individuelle behov, så er det præcis det vi taler om ved et tandeftersyn. Børn i højrisiko-grupper kan have gavn af fluorlak eller tilskud — det vurderer vi sammen.

Morten Skov Hansen

Tandlæge og ejer af klinikken. Uddannet fra Tandlægeskolen ved Aarhus universitet 2001. Særlige faglige fokusområder: Bevaring af de naturlige tænder. Morten har videruddannet sig målrettet i de teknikker der understøtter bevaring af de naturlige tænder. Det gælder rodbehandlingsteknikker i mikroskop og minimalt invasive teknikker til rekonstruktion af tænder.

See Full Bio