Fluortandpasta: Din bedste beskyttelse mod huller i tænderne
Læsetid: 7 min Fluorid er et af de bedst dokumenterede midler til at forebygge caries — det, de fleste kalder huller i tænderne. Den vigtigste daglige kilde til fluorid er tandpasta, fordi fluorid virker direkte dér, hvor caries udvikler sig: på tandoverfladen.
Når tandpasta med fluorid bruges regelmæssigt, reduceres risikoen for nye huller. En stor gennemgang af den samlede viden man har om fluoridtandpasta viste, at tandpasta med mindst 1.000 ppm fluorid forebygger caries bedre end tandpasta uden fluorid, og at tandpasta omkring 1.450-1.500 ppm giver lidt bedre cariesbeskyttelse end lavere koncentrationer omkring 1.000-1.250 ppm. (Cochrane)
Hvordan beskytter fluorid tænderne?
Caries opstår, når bakterier på tænderne omsætter sukker fra mad og drikke til syre. Syren opløser mineral fra emaljen. Hvis syreangrebene sker ofte nok, kan emaljen svækkes, og der kan udvikles et hul.
Fluorid hjælper med at flytte balancen i den rigtige retning. Det gør emaljen mere modstandsdygtig over for syre, hæmmer tabet af mineral fra tanden og fremmer, at mineral kan bygges tilbage i begyndende cariesangreb. Fluorids grundlæggende virkning er at det styrker emaljen og hjælper til at standse tidlige stadier af caries ved at genopbygge tabte mineraler. (nidcr.nih.gov)
Det betyder, at fluorid ikke kun forebygger nye huller. Det kan også være med til at standse eller stabilisere tidlige emaljeforandringer, før de udvikler sig til egentlige huller, der kræver fyldning. Det bruger vi dagligt på klinikken når vi fluorbehandler for at standse små huller så de ikke skal bores ud.
Der findes en tandpasta med ekstra fluor som man kan få hvis man får mange huller eller har en høj risiko for at få huller – fx pga sygdom eller fordi man får medicin. Den er 4 gange så effektiv til at forebygge huller.
Tandpastaen fåes på apoteket. Den er på recept,
Hvordan virker fluorid helt præcist?
Mineralerne i tændernes kalkkrystaler eksisterer i en ligevægt med mineralerne i spyttet. Er der for lidt i spyttet så går tanden lidt i opløsning. Det sker når vi drikker syrlige ting som cola og juice eller i bakteriebelægningen i et hul i tanden. Er der meget mineral i spyttet så sætter det sig som tandsten. Det er lige som en vippe. Balancen går enten mod den ene side eller den anden
Fluor flytter balancen så der ikke kan opløses mineral fra tænderne. På kurven kan man se hvad der sker på tandoverfladen under bakterierne når du spiser noget der indeholder sukker. Normalt vil der gå små mængder mineral i opløsning fordi den syre bakterierne laver gør det surt opkring tanden.
Hvis du har børstet med fluortandpasta så er overfladen mere modstandsdygtig og nu kan tanden tåle at det er mere surt. Det virker dog ikke på stærkere syrer som dem der er i juice og cola. Her går tanden fortsat i opløsning
Når pH senere normaliseres, fremmer fluorid udfældning af mineral tilbage i emaljen. Det nydannede mineral indeholder relativt mere fluorid og mindre karbonat og bliver dermed mere syrebestandigt ved næste syreangreb. (Vrije Universiteit Amsterdam)
Det betyder, at fluorid især er vigtigt i de tidlige stadier af caries. En begyndende emaljelæsion kan i mange tilfælde standses eller delvist repareres, hvis tanden får færre syreangreb og samtidig udsættes for fluorid hyppigt. Derfor handler moderne cariesforebyggelse ikke kun om at “undgå huller”, men også om at bremse og reparere tidlige skader, før de kræver fyldning.
Hvorfor skal man ikke skylle efter tandbørstning?
Når man børster med fluoridtandpasta, efterlades der en lille mængde fluorid på tandoverfladen. Det fungerer som et fluorlager. Hvis man skyller munden grundigt med vand lige bagefter, fortynder og fjerner man en stor del af den fluorid, der ellers skulle beskytte tænderne senere på dagen.
Derfor er det bedste råd: børst tænderne, spyt overskydende tandpasta ud — og lad være med at skylle med vand bagefter.
Er fluorid i tandpasta giftigt?
Nej. Fluorid i tandpasta er ikke giftigt, når det bruges normalt til tandbørstning.
Som med mange andre stoffer afhænger giftigheden af mængden af det stof vi indtager. Tandpasta er beregnet til at blive brugt i små mængder og spyttet ud — ikke til at blive spist. Ved almindelig brug er fluoridtandpasta derfor en sikker og veldokumenteret del af daglig cariesforebyggelse.
Det betyder ikke, at man skal ignorere mængden, især hos børn. Små børn bør bruge en alderssvarende mængde tandpasta og bør hjælpes af en voksen, så de ikke spiser tandpasta direkte fra tuben. Det ameriaknske Center for Sygdomsforebyggelse fremhæver netop, at børn i alderen 3-6 år bør bruge en ærtstor mængde fluoridtandpasta og bør have voksenhjælp ved tandbørstning. (CDC)
Akut fluoridforgiftning handler om langt større indtag end almindelig tandbørstning. Indtagelse af over 5 mg fluorid pr. kg kropsvægt kræver akut medicinsk vurdering, mens personer under denne grænse typisk ikke forventes at få symptomer. (SPS – Specialist Pharmacy Service) Det svarer til at spise 233g normal voksentandpasta for en person der vejer 70kg
For voksne og børn over 8 år har EFSA fastsat et sikkert dagligt indtag på 3,3 mg fluorid fra alle kilder samlet set. Det svarer til at spise 2,2 g ren tandpasta. For mindre børn er der lavere øvre grænser for at minimere risikoen for forstyrrelse af emaljedannelse under tandudviklingen. (European Food Safety Authority)
Det ændrer ikke ved hovedbudskabet: fluoridtandpasta er sikkert, når det bruges korrekt.
Kort sagt
Fluorid i tandpasta er en af de mest effektive og veldokumenterede måder at forebygge huller i tænderne på. Det styrker emaljen, hjælper med at reparere tidlige syreskader og beskytter tænderne bedst, når det bruges hver dag.
Den bedste rutine er:
Børst tænder to gange dagligt med fluoridtandpasta. Spyt ud efter tandbørstning. Undlad at skylle med vand bagefter.
Fluorid er ikke giftigt ved normal brug som tandpasta. Det er tværtimod en vigtig del af moderne, forebyggende tandpleje.
