Keramik eller plast i fortænderne – hvad holder, og hvad ser bedst ud?

Skrevet af: Morten Skov Hansen – 13. oktober 2026

Læsetid: 9 min

Når slidte fortænder skal bygges op igen, kan det gøres med to slags materiale: plast, som tandlæger kalder komposit, eller keramik. Begge dele kan se flotte ud den dag, du går fra klinikken. Forskellen viser sig først efter nogle år. Keramikken bevarer sin glans, farve og form. Plasten mister langsomt glansen, tager farve og slides. Har du slidt dine egne tænder ned én gang, slider du også hurtigere på plasten end andre gør [1].

Hvorfor materialet betyder så meget i fortænderne

Fortænderne er dem, alle ser. De skal kunne bide over i et æble, men først og fremmest skal de se naturlige ud – også om ti år. En naturlig tand er ikke bare hvid. Emaljen, som er tandens yderste og hårdeste lag, er let gennemsigtig ved kanten, har en fin glans og kaster lyset tilbage på en bestemt måde. Det er det, der får en tand til at se levende ud.

Keramik ligner emalje på de punkter. Det er glat og hårdt, det tager ikke farve fra kaffe, te og rødvin, og det bevarer glansen, fordi overfladen ikke bliver ru. Plast er et blødere materiale, som består af små partikler af glas og keramik i en plastmasse. Plasten kan formes direkte i munden og poleres flot, men overfladen ældes. Plastmassen slides langsomt væk mellem partiklerne, overfladen bliver mat, og der sætter sig misfarvninger i kanterne [1,2].

Holdbarhed: Hvad viser forskningen om plast?

Overfladen ændrer sig hurtigt

På Radboud Universitet i Holland har forskerne fulgt 47 patienter med slidte tænder, som fik i alt 270 plastopbygninger på fortænderne. Allerede efter én måned havde 41,5 procent små ujævnheder i overfladen. Efter tre år var den hyppigste forandring misfarvning, som sås på 44 procent, og dernæst tab af glans på 31 procent. Forskerne beskriver det som en nedbrydning, der fortsætter gennem alle tre år. De anbefaler, at patienterne får realistiske forventninger og kommer til kontrol jævnligt [1].

Efter de tre år var 24 procent af plastopbygningerne blevet dårligere ved kanten ind mod tanden, og 10,7 procent havde fået et brud eller en afskalning. Langt de fleste var små skår [1].

Hvor længe holder plasten?

I en anden undersøgelse fra samme forskergruppe fik 34 patienter med svært slid bygget alle tænder op med plast direkte i munden. Efter i gennemsnit godt fem år (62 måneder) svigtede op til 2,2 procent af opbygningerne på fortænderne om året. Her tæller alt med, fra små skår, der kunne repareres, til opbygninger, der måtte laves om [3].

Den længste undersøgelse af plast på slidte fortænder kommer fra England. Her fulgte man 283 plastopbygninger hos 26 patienter med slid på fortænderne i 10 år. Halvdelen af opbygningerne havde svigtet efter 5,8 år, når alle typer svigt tælles med. De hyppigste årsager var slid, brud og misfarvning ved kanten. De opbygninger, der blev lavet om, holdt kortere end de første. Halvdelen af dem havde svigtet efter 4,75 år [4].

Når man samler mange undersøgelser

Resultaterne varierer meget fra undersøgelse til undersøgelse. En gennemgang, der samlede undersøgelserne af plast på slidte fortænder, fandt, at 90 procent af opbygningerne holdt efter to år og 50 procent efter fem år [5,6].

En gennemgang fra 2025 af behandlingsmulighederne ved moderat til svært slid så blandt andet på undersøgelser, hvor det blev afgjort ved lodtrækning, hvilken behandling patienten fik. I dem måtte 8,4 procent af plastopbygningerne om året skiftes helt ud, og 10,5 procent om året fik skader, der skulle repareres. I de større undersøgelser uden lodtrækning var tallene 0,4 og 4,0 procent om året. I begge typer undersøgelser var tallene højere for plast end for keramik [7].

Holdbarhed: Hvad viser forskningen om keramik?

En facade er en tynd skal af keramik, som limes fast på forsiden af tanden. En gennemgang af 25 undersøgelser med i alt 6.500 keramiske facader fandt, at 95,5 procent stadig fungerede efter ti år [8].

Litiumdisilikat er en særlig stærk type glaskeramik. I en amerikansk undersøgelse af patienter med svært slid, som blev fulgt i op til 14 år, var der ikke én eneste krone i litiumdisilikat på fortænderne, der svigtede [9].

Den længste undersøgelse af facader i litiumdisilikat omfatter 413 facader, som tre erfarne tandlæger havde lagt. De blev fulgt i gennemsnit 11,3 år. Efter 20 år sad 87 procent af facaderne stadig. I alt fik 15 af de 413 facader en komplikation: 6 knækkede, og 9 løsnede sig [10].

En stor sammenfatning fra 2025 af 29 undersøgelser fandt, at 96,81 procent af facaderne i litiumdisilikat stadig fungerede efter 10,4 år. Litiumdisilikat havde færrest komplikationer af alle de keramiktyper, der blev undersøgt [11].

Holdbarhed: Keramik og plast hos de samme patienter

Det mest direkte svar kommer fra en hollandsk undersøgelse, hvor de samme patienter fik keramiske facader på nogle fortænder og plastfacader på andre. Det blev afgjort ved lodtrækning, hvilken tand der fik hvad. Plastfacaderne var fremstillet på et laboratorium og ikke formet direkte i munden. Efter ti år fungerede 100 procent af de keramiske facader og 75 procent af plastfacaderne. Og blandt de facader, der stadig sad, var plastfacaderne markant dårligere på farve, ruhed i overfladen, brud og slid [2].

Overblik over undersøgelserne

Hvornår vælger vi plast – og hvornår keramik?

Plast har klare fordele. Det kan lægges direkte på tanden uden at slibe, det kan repareres i munden, og det er billigere. Derfor bruger vi plast, hvor de fordele vejer tungest. Det gælder bagsiden af overkæbens fortænder, hvor ingen ser det. Her bygger plasten den tabte del af tanden op igen, mens forsiden dækkes med en tynd keramisk facade. Plast kan også være det rigtige valg, når der kun skal lukkes et lille skår, eller som en mellemløsning hos en ung patient, hvor vi gerne vil vente med den endelige behandling.

Gælder det forsiden af fortænderne, og vil du have et resultat, der ser ens ud om ti år, er keramik det mest holdbare valg. Keramik koster mere fra start. Men en plastopbygning, der skal poleres, repareres og på et tidspunkt laves om, koster også – i tid, i besøg og hver gang lidt af tanden.

Du kan læse om, hvordan hele behandlingen foregår, i Rekonstruktion af slidte tænder. Om valget i kindtænderne, hvor andre hensyn vejer tungest, kan du læse i Keramik eller plast i kindtænderne.

Referencer

1. Lima VP, Crins LAMJ, Opdam NJM, Moraes RR, Bronkhorst EM, Huysmans MCDNJM, Loomans BAC. Deterioration of anterior resin composite restorations in moderate to severe tooth wear patients: 3-year results. Clin Oral Investig. 2022;26:6925–6939.
2. Gresnigt MMM, Cune MS, Jansen K, et al. Randomized clinical trial on indirect resin composite and ceramic laminate veneers: up to 10-year findings. J Dent. 2019;86:102–109.
3. Mehta SB, Lima VP, Bronkhorst EM, Crins L, Bronkhorst H, Opdam NJM, Huysmans MCDNJM, Loomans BAC. Clinical performance of direct composite resin restorations in a full mouth rehabilitation for patients with severe tooth wear: 5.5-year results. J Dent. 2021.
4. Gulamali AB, Hemmings KW, Tredwin CJ, Petrie A. Survival analysis of composite Dahl restorations provided to manage localised anterior tooth wear (ten year follow-up). Br Dent J. 2011;211(4):E9.
5. Ahmed KE, Murbay S. Survival rates of anterior composites in managing tooth wear: systematic review. J Oral Rehabil. 2016;43(2):145–153.
6. Vajani D, Tejani TH, Milosevic A. Direct composite resin for the management of tooth wear: a systematic review. Clin Cosmet Investig Dent. 2020;12:465–475.
7. Alani A, Mehta S, Koning I, Loomans B, Pereira-Cenci T. Restorative options for moderate and severe tooth wear: a systematic review. J Dent. 2025;156:105711.
8. Alenezi A, Alkhalaf M, Gad M. Long-term survival and complication rates of porcelain laminate veneers: a systematic review. Medicina (Kaunas). 2021;57(3):245.
9. Margvelashvili-Malament M, Thompson V, Polyakov V, Malament KA. Over 14-year survival of pressed e.max lithium disilicate glass-ceramic complete and partial coverage restorations in patients with severe wear: a prospective clinical study. J Prosthet Dent. 2025;133(3):737–746.
10. Aslan YU, Uludamar A, Özkan Y. Clinical performance of pressable glass-ceramic veneers after 5, 10, 15, and 20 years: a retrospective case series study. J Esthet Restor Dent. 2019;31(5):415–422.
11. Klein P, Spitznagel FA, Zembic A, Prott LS, Pieralli S, Bongaerts B, Metzendorf MI, Langner R, Gierthmuehlen PC. Survival and complication rates of feldspathic, leucite-reinforced, lithium disilicate and zirconia ceramic laminate veneers: a systematic review and meta-analysis. J Esthet Restor Dent. 2025;37(4):601–619.

Morten Skov Hansen

Tandlæge og ejer af klinikken. Uddannet fra Tandlægeskolen ved Aarhus universitet 2001. Særlige faglige fokusområder: Bevaring af de naturlige tænder. Morten har videruddannet sig målrettet i de teknikker der understøtter bevaring af de naturlige tænder. Det gælder rodbehandlingsteknikker i mikroskop og minimalt invasive teknikker til rekonstruktion af tænder.

See Full Bio