Rekonstruktion af slidte tænder – sådan genopbygger vi tænderne

Skrevet af: Morten Skov Hansen – 13. oktober 2026

Læsetid: 12 min

Når slidte tænder skal genopbygges, lægger vi materiale til i stedet for at slibe tand væk. Vi giver tænderne den form og længde tilbage, de har mistet, med tynde restaureringer, der limes fast på den tand, der er tilbage. Det er en behandling, der tager tid at planlægge, men som bevarer langt mere af dine egne tænder end den klassiske løsning med kroner på det hele.

Før og efter en slidbehandling på en 70-årig mand

Før behandling

På scanningsbilledet før behandling ses tydeligt hvordan emaljen er slidt igennem. Der mangler meget af længden på fortænderne som har fået en omvendt smilelinje (fortændernes skærekanter er for korte).

Der blev fremstillet 8 keramiske restaureringer som var minimalt invasive. Der blev fjernet gamle fyldninger og lavet en let beslibning.

Efter behandling

Før behandling

Patienten ønskede sig aldersvarende farve og form på tænderne men en forbedret kosmetik.

Behandlingen er udført af Tandlæge Morten Skov Hansen.

Før og efter en slidbehandling på en 17-årig dreng

Case med en 17-årig dreng. Det hurtige slid var behandlingskrævende. Der manglede 40% af længden på underkæbefortænderne.

Før behandling

Efter behandling

Før behandling

Behandlingen er udført af Tandlæge Morten Skov Hansen.

Hvordan genopbygges slidte tænder

Når man skal bygge slidte tænder op skal man først skabe plads til den restaurering der skal genopbygge tanden. Tænder flytter sig hele tiden, og kan vokse længere ud i takt med at de slides ned sådan at der hele tiden er kontakt med den modstående tand. Ellers kan tænderne ikke tygge eller bide af. Men det skaber et problem når vi skal bygge op, fordi der nu ingen plads er til at restaurere sliddet.

Minimalt invasive restaureringer er bedre end destruktive invasive restaureringer

Ofte er det en god ide at bygge tænderne lidt højere så de får en mere naturlig størrelse igen. Man kan ofte nøjes med at fjerne gamle fyldninger og bygge ovenpå de naturlige tænder. På den måde skader man ikke den naturlige tand, eller man skader den minimalt (additiv behandling).

Modsætningen er den gammeldags, destruktive kronebehandling. Her bliver tanden slebet ned så den bliver spids og kegleformet. Ved disse behandlinger fjernes 60% af tanden eller mere [1]. Tanden er markant svagere og man risikerer at dræbe tandnerven ved denne behandling (10-15% risiko per tand). Tidligere havde man ikke andet valg hvis der skulle fremstilles en hård slidstærk restaurering. Her på klinikken anvender vi kun kroner, hvor tandens ydre i forvejen er fjernet. Vores brug af mikroskoper, avancerede dentalmaterialer og den nyeste viden om limningsprocesser på tandvæv har overflødiggjort kronen som behandlingsform, og gjort det muligt at restaurere tænder skånsomt og med respekt for de biologiske væv.

Når tanden i forvejen er slidt kort, er der ikke meget at tage af, og på fortænderne betyder det ofte, at nerven må fjernes, og at tandkødet må skæres tilbage for at få noget at sætte kronen fast på [2].

I dag kan vi lime keramik til tand, og nu kan vi få slidstærke og holdbare restaureringer uden at slibe ret meget på tænderne. På billedet herunder er der lagt keramik hen over slidte tænder til højre. Billedet til venstre viser hvor meget der skal slibes af en tand for at fremstille en krone.

Sådan foregår behandlingen

Vi finder og stopper årsagen

Inden vi bygger noget op, skal det, der har slidt tænderne ned, være under kontrol. Ellers slider det også på de nye restaureringer [3]. Det kan handle om kost og drikkevaner, om refluks, som din læge skal behandle, eller om tænderskæren, som vi beskytter mod med en bidskinne. Du kan læse mere om årsagerne i Slid og syreskader.

Vi scanner og planlægger digitalt

Vi scanner dine tænder og dit ansigt og tager fotos. Ud fra det designer vi, hvordan tænderne skal se ud, når de er bygget op – længden på fortænderne, formen på tyggefladerne og hvordan over- og undermund skal mødes. Vi planlægger ud fra dit ansigt og dine læber, så resultatet passer til dig og ikke bare til en model.

Du ser og mærker resultatet, før vi går i gang

Designet overfører vi til munden som en prøve i plastmateriale, der sættes direkte på tænderne uden at slibe. Du kan se dig i spejlet, smile, tale og mærke den nye form med tungen og læberne. Er der noget, der skal ændres, gør vi det her, hvor det stadig er nemt.

Vi genskaber bidhøjden

Når tænderne har slidt sig kortere over mange år, er der som regel ikke plads til at bygge dem op igen uden at hæve bidet lidt. Det lyder voldsomt, men det drejer sig typisk om et til to millimeter, og det er netop det, der gør, at vi kan tilføje i stedet for at slibe. Kæbeleddet og musklerne tilpasser sig normalt hurtigt [4]. Ved større ændringer prøver du den nye bidhøjde af i en periode med midlertidige restaureringer, før vi laver de endelige.

Vi bygger op tand for tand

Kindtænderne får tynde keramiske restaureringer på tyggefladen, som genskaber cuspides og bidhøjden.

På fortænder skal der laves enten en facade bag på tanden, som opbygger bagfladen og skærekanten, eller to facader, en på bagsiden og en foran som opbygger skærekanten, for et optimalt æstetisk resultat, så der ikke kommer nogen synlig samling [2,5].

Den blottede dentin forsegler vi med et lag bonding, så snart den er renset, så tanden er beskyttet allerede fra første dag. Restaureringerne limes fast under kofferdam – en tynd gummidug, der holder tanden helt tør, mens vi arbejder – fordi limningen er afgørende for, at restaureringen og tanden kommer til at fungere som én enhed.

Du får en bidskinne og kommer til kontrol

Når behandlingen er færdig, får du en hård bidskinne til natten, der beskytter både restaureringerne og dine egne tænder [6]. Vi ser dig til kontrol efter en uge, efter en måned og derefter mindst en gang om året, hvor vi også scanner igen og sammenligner.

Hvilke materialer skal vi vælge til restaureringerne?

Vi har to grupper af materialer

1. Plast som vi kan lave direkte i munden
2. a, Keramiske materialer og b, Særligt hærdede keramikforstærkede plastmaterialer som fremstilles på et tandteknisk laboratorium til hver enkelt tand.

1. Plast som kan laves direkte i munden

Fordele:

• Hurtigt at fremstille
• Billigere
• Let at reparere når det knækker

Ulemper:

• Slides hurtigere (lille slidstyrke, fyldninger mister højde og form)
• Knækker lettere (lille brudstyrke, kræver tykke lag for at kunne holde).
• Mister meget hurtigt sin blanke overflade, bliver misfarvet med tiden, og er derfor mindre kosmetisk tilfredsstillende
• Større tendens til utætheder og huller langs fyldningens kanter

Rekonstruktionsbehandlinger lavet i plast holder 5-10 år som tommelfingerregel. Et studie fulgte holdbarheden af plastrestaureringer til slidbehandling og fandt at 2,9% svigtede om året hvert år efter 5,5 år [7]. Det svarer til 17% eller lidt mere end 1 ud af 6. Får man lavet 24 tænder så vil de 4-5 fyldninger være knækket efter 5,5 år.

2. Keramiske og særligt hærdede plastmaterialer

Fordele:

• Slidstærke (bevarer tandens højde og form)
• Bevarer farve og overfladeglans og er derfor kosmetisk fremragende
• Mindre risiko for huller og utætheder langs kanterne
• Længere holdbarhed
• Bevarer tandstillingen (se nedenfor)

Ulemper:

• Mere tidskrævende at fremstille og derfor
• Dyrere
• Vanskeligere at reparere

Rekonstruktionsbehandlinger lavet i keramik holder typisk 20 år eller mere. Et studie fra 2024 fulgte keramiske restaureringer i 14 år [8]. Den gennemsnitlige årlige rate af svigt var 0,1% om året efter 14 år, dvs at én ud af 1000 har svigtet om året efter 14 år.

Det er ikke så enkelt at man bare kan lave plastbehandlinger dobbelt så ofte som keramikbehandlingerne. Årsagen er at plastens manglende slidstyrke og det forhold at de bagerste kindtænder slides hurtigere under brug end fortænderne betyder at kindtænder lavet i et materiale der ikke er slidstærkt taber højde og form for hurtigt. Derved kan der opstå skader på fortænderne som kan knække fordi de nu kommer til at bære biddet når kindtænderne slides hurtigt. Der kan også opstå skader på tandstillingen. Tabet af højde bagtil i biddet fører til at fortænderne presses fremad, spredes og klapper sammen (så de bliver mere udstående).

Kindtænderne er fra naturens hånd stabile søjler med flere rødder, som er skabt til at bære belastning. Fortænderne er ikke skabt til denne funktion og belastes ikke vertikalt men skråt ind på siden af tanden.

Plast har nogle egenskaber som minder om dentinen (stor bøjestyrke, lille brud og slidstyrke, blødere og sejere). Plast er derfor et godt materiale til at genopbygge de indre dele af tanden som består af dentin [9].

Keramik har nogle egenskaber som minder om emalje (lille bøjestyrke, stor brudstyrke og slidstyrke, sprødt og hårdt). Keramik er derfor et godt materiale til at genopbygge de ydre dele af tanden [9].

Det er altid en god ide at beskytte behandlingsresultatet med en bidskinne, dels for at forebygge yderligere slid, dels for at undgå fraktur af keramik eller plast.

Hvorfor vi vælger keramik det ene sted og plast det andet, har vi skrevet om i Fortænder: keramik eller plast og Kindtænder: keramik eller plast.

Hvad viser forskningen?

Metoden med plast på bagsiden og keramik på forsiden af fortænderne er undersøgt i Genève, hvor 12 patienter med svær syreskade fik i alt 70 plastrestaureringer på bagsiden og 64 keramiske facader på forsiden af overkæbens fortænder. Efter op til seks år, i gennemsnit cirka fire år, var ingen restaureringer gået tabt eller fejlet alvorligt, alle tænder havde stadig levende nerve, og patienternes tilfredshed var 94,6 procent [10].

I et amerikansk studie fik 53 patienter med svært slid i alt 662 restaureringer i litiumdisilikat, en stærk glaskeramik. I løbet af en opfølgningsperiode på op til 14 år måtte 6 af de 662 restaureringer udskiftes, svarende til en overlevelse på 98,6 procent i den periode [8].

Hvem er det for – og hvem er det ikke for?

Genopbygning er relevant for dig, hvis dine tænder er slidt så meget, at dentinen er blottet, at fortænderne er blevet korte, eller at tænderne er begyndt at revne og knække – se Revner og brud. Det kræver, at årsagen til sliddet er under kontrol, og at du vil bruge bidskinne om natten.

Har du kun let slid i emaljen og ingen gener, er det sjældent rigtigt at bygge op. Så er det bedre at stoppe årsagen og følge udviklingen med scanninger [3]. Hvordan alder og slidets stadie spiller ind, kan du læse om i Slid og syreskader.

Referencer

1. Edelhoff D, Sorensen JA. Tooth structure removal associated with various preparation designs for posterior teeth. Int J Periodontics Restorative Dent. 2002;22(3):241–249.
2. Vailati F, Belser UC. Palatal and facial veneers to treat severe dental erosion: a case report following the three-step technique and the sandwich approach. Eur J Esthet Dent. 2011;6(3):268–278.
3. Loomans B, Opdam N, Attin T, Bartlett D, Edelhoff D, Frankenberger R, et al. Severe tooth wear: European Consensus Statement on Management Guidelines. J Adhes Dent. 2017;19(2):111–119.
4. Abduo J, Lyons K. Clinical considerations for increasing occlusal vertical dimension: a review. Aust Dent J. 2012;57(1):2–10.
5. Vailati F, Belser UC. Full-mouth adhesive rehabilitation of a severely eroded dentition: the three-step technique. Parts 1–3. Eur J Esthet Dent. 2008;3(1–3).
6. Tauböck TT, Schmidlin PR, Attin T. Vertical bite rehabilitation of severely worn dentitions with direct composite restorations: clinical performance up to 11 years. J Clin Med. 2021;10(8):1732.
7. Mehta SB, Lima VP, Bronkhorst EM, Crins L, Bronkhorst H, Opdam NJM, Huysmans MCDNJM, Loomans BAC. Clinical performance of direct composite resin restorations in a full mouth rehabilitation for patients with severe tooth wear: 5.5-year results. J Dent. 2021.
8. Margvelashvili-Malament M, Thompson V, Polyakov V, Malament KA. Over 14-year survival of pressed e.max lithium disilicate glass-ceramic complete and partial coverage restorations in patients with severe wear: a prospective clinical study. J Prosthet Dent. 2025;133(3):737–746.
9. Magne P. Composite resins and bonded porcelain: the postamalgam era? J Calif Dent Assoc. 2006;34(2):135–147.
10. Vailati F, Grütter L, Belser UC. Adhesively restored anterior maxillary dentitions affected by severe erosion: up to 6-year results of a prospective clinical study. Eur J Esthet Dent. 2013;8(4):506–530.

Morten Skov Hansen

Tandlæge og ejer af klinikken. Uddannet fra Tandlægeskolen ved Aarhus universitet 2001. Særlige faglige fokusområder: Bevaring af de naturlige tænder. Morten har videruddannet sig målrettet i de teknikker der understøtter bevaring af de naturlige tænder. Det gælder rodbehandlingsteknikker i mikroskop og minimalt invasive teknikker til rekonstruktion af tænder.

See Full Bio