Keramik eller plast i kindtænderne – bidhøjde, form og styrke

Skrevet af: Morten Skov Hansen – 13. oktober 2026

Læsetid: 8 min

I kindtænderne handler valget mellem keramik og plast mindre om udseende og mere om tre ting. Den bidhøjde, vi genskaber, skal blive ved med at være der. Tyggefladerne skal bevare deres form. Og både restaureringen og tanden under den skal kunne tåle tyggekraften i mange år. En restaurering er det, vi bygger tanden op med, for eksempel en fyldning, en onlay eller en krone. På alle tre punkter klarer keramik sig bedre end plast hos patienter med slid.

Kindtænderne bærer bidet

Når vi genopbygger slidte tænder, giver vi som regel bidet en til to millimeter af den højde tilbage, som sliddet har taget. Det kan du læse om i Rekonstruktion af slidte tænder. Det er kindtænderne, der holder den højde. Hvis restaureringerne på kindtænderne slides ned igen, synker bidet langsomt sammen. Tænderne kommer til at mødes på en anden måde, og fortænderne kommer til at bære mere, end de er bygget til.

Derfor er det ikke nok, at en restaurering sidder fast. Den skal også bevare sin højde og form. Og du tygger ikke anderledes, fordi du har fået nye tænder. Har tænderne slidt sig ned én gang, er de samme kræfter stadig i spil, og de vil også slide på det nye materiale.

Holdbarhed: Slid og form

Keramik er hårdt og slides meget langsomt. Plast er blødere og slides hurtigere, især hos mennesker, der skærer tænder eller presser tænderne hårdt sammen [1].

I en tysk undersøgelse fik tolv patienter med svært slid bygget alle tyggeflader op. Seks fik litiumdisilikat, som er en særlig stærk glaskeramik, og seks fik plast, der var fremstillet af en maskine på et laboratorium. Forskerne målte sliddet med scanninger. Over tre år blev keramikken i gennemsnit slidt 2,8 mikrometer om måneden på de små kindtænder og 3,4 mikrometer på de store. En mikrometer er en tusindedel af en millimeter. Plasten blev slidt 8,6 og 9,5 mikrometer om måneden – omkring tre gange så meget. Tre af plastrestaureringerne knækkede efter to år [1].

Plast, der formes direkte i munden, er fulgt i op til 11 år i Zürich hos patienter, som havde fået hævet bidet. 94,9 procent af de 59 restaureringer sad der stadig efter knap 11 år. Men på 57 procent kunne man se, at tyggefladen var slidt, og i alt 13 restaureringer havde haft brug for at blive repareret eller skiftet ud undervejs, de fleste fordi de var knækket [2].

Holdbarhed: Brud i restaureringen

Plast, der knækker, kan som regel repareres i munden, og det er en reel fordel. Men et brud er et brud, og hos slidpatienter sker det ofte. I en hollandsk undersøgelse fik 34 patienter hele munden bygget op med plast direkte i munden. Op til 2,9 procent af restaureringerne på kindtænderne svigtede om året, når man tæller både reparationer og udskiftninger med. Risikoen var størst på de store kindtænder og i underkæben [3].

Keramik kan også knække, men det sker sjældent. En onlay er en tynd restaurering, der dækker tyggefladen og cuspides, de spidse forhøjninger på tyggefladen, uden at tanden slibes ned til en krone. I en amerikansk undersøgelse fulgte man 662 restaureringer i litiumdisilikat hos 53 patienter med svært slid i op til 14 år. Seks måtte skiftes ud på grund af brud eller større skår. For onlays på kindtænderne svarede det til 0,4 procent om året, for kroner til 0,1 procent om året [4].

Når keramik og plast sammenlignes hos de samme slidpatienter, går det samme mønster igen. I en tysk undersøgelse af 21 patienter, som blev fulgt i op til 13 år, havde 5,5 procent af de keramiske restaureringer haft en komplikation mod 25,3 procent af plastrestaureringerne [5]. I en lille undersøgelse, hvor det blev afgjort ved lodtrækning, hvilket materiale tænderne fik, fik 11 patienter tynde restaureringer på tyggefladerne. Efter tre år holdt alle de keramiske, mod 84,7 procent af plastrestaureringerne, som havde fået skår [6].

Overblik over undersøgelserne

Holdbarhed: Tanden under restaureringen

Det vigtigste er ikke kun, at restaureringen holder, men at tanden under den gør. En sund kindtand er stærk, fordi emaljen ligger som en stiv kuppel hen over den blødere dentin indenunder. Når emaljen er slidt væk, bøjer cuspides mere for hver tygning, og det øger risikoen for revner, og for at et stykke af tanden knækker af [7,8]. Det har vi skrevet mere om i Revner i tænderne.

En tynd keramisk onlay, der dækker tyggefladen og cuspides, er næsten lige så stiv som emalje. Når den er limet fast, genskaber den kuppelen og holder sammen på tanden, så cuspides ikke arbejder hver for sig [9,10]. Plast er blødere, omtrent som dentin, og afstiver derfor ikke tanden på samme måde.

Hvornår vælger vi plast?

Plast i kindtænderne har sin plads. Det kræver ingen eller meget lidt slibning, det kan bygges direkte i munden på én dag, og det kan repareres. Plast kan være det rigtige valg som midlertidig løsning, når vi skal afprøve en ny bidhøjde, hos en ung patient, hvor vi vil vente med den endelige behandling, eller når økonomien ikke rækker til keramik nu. Men du skal vide, at plast på slidte kindtænder kræver mere vedligeholdelse, og at du må regne med reparationer undervejs.

Skal resultatet holde bidhøjden og beskytte tænderne i mange år, er keramik det mest stabile valg. Om valget i fortænderne, hvor udseendet vejer tungere, kan du læse i Keramik eller plast i fortænderne.

Referencer

1. Burian G, Erdelt K, Schweiger J, Keul C, Edelhoff D, Güth JF. In-vivo-wear in composite and ceramic full mouth rehabilitations over 3 years. Sci Rep. 2021;11(1):14056.

2. Tauböck TT, Schmidlin PR, Attin T. Vertical bite rehabilitation of severely worn dentitions with direct composite restorations: clinical performance up to 11 years. J Clin Med. 2021;10(8):1732.

3. Mehta SB, Lima VP, Bronkhorst EM, Crins L, Bronkhorst H, Opdam NJM, Huysmans MCDNJM, Loomans BAC. Clinical performance of direct composite resin restorations in a full mouth rehabilitation for patients with severe tooth wear: 5.5-year results. J Dent. 2021.

4. Margvelashvili-Malament M, Thompson V, Polyakov V, Malament KA. Over 14-year survival of pressed e.max lithium disilicate glass-ceramic complete and partial coverage restorations in patients with severe wear: a prospective clinical study. J Prosthet Dent. 2025;133(3):737–746.

5. Edelhoff D, Erdelt KJ, Stawarczyk B, Liebermann A. Pressable lithium disilicate ceramic versus CAD/CAM resin composite restorations in patients with moderate to severe tooth wear: clinical observations up to 13 years. J Esthet Restor Dent. 2023;35(1):116–128.

6. Schlichting LH, Resende TH, Reis KR, Raybolt dos Santos A, Correa IC, Magne P. Ultrathin CAD-CAM glass ceramic and composite resin occlusal veneers for the treatment of severe dental erosion: an up to 3-year randomized clinical trial. J Prosthet Dent. 2022;128(2):158.e1–158.e12.

7. Chai H, Lee JJ-W, Lawn BR. Remarkable resilience of teeth. Proc Natl Acad Sci U S A. 2009;106(18):7289–7293.

8. Reeh ES, Messer HH, Douglas WH. Reduction in tooth stiffness as a result of endodontic and restorative procedures. J Endod. 1989;15(11):512–516.

9. Magne P, Belser UC. Rationalization of shape and related stress distribution in posterior teeth: a finite element study using nonlinear contact analysis. Int J Periodontics Restorative Dent. 2002;22(5):425–433.

10. Magne P. Composite resins and bonded porcelain: the postamalgam era? J Calif Dent Assoc. 2006;34(2):135–147.

Morten Skov Hansen

Tandlæge og ejer af klinikken. Uddannet fra Tandlægeskolen ved Aarhus universitet 2001. Særlige faglige fokusområder: Bevaring af de naturlige tænder. Morten har videruddannet sig målrettet i de teknikker der understøtter bevaring af de naturlige tænder. Det gælder rodbehandlingsteknikker i mikroskop og minimalt invasive teknikker til rekonstruktion af tænder.

See Full Bio