Slid og syreskader – hvad sker der, og hvornår skal du gøre noget?

Skrevet af: Morten Skov Hansen – 25. december 2025

Læsetid: 14 min

Hvis dine tænder er blevet kortere, flade på tyggefladerne eller lidt gennemsigtige i kanterne, er det tegn på slid. Slid er ikke farligt i sig selv, og mange med slidte tænder skal slet ikke behandles. Men når emaljen først er slidt igennem, så nedbrydes tanden hurtigere, og så er det tid til at tage stilling til, hvad der skal ske. Hos de ældste er det en naturlig ting. Hos unge og yngre er det et problem, fordi tænderne nu ikke holder hele livet.

Det er normalt, at tænderne slides ca. 1mm-1,5mm i løbet af livet [1]. Men for kraftigt slid eller slid tidligt i livet kan ødelægge tænderne, både deres udseende og deres funktion.

Vi ser oftere yngre mennesker, der har slidt deres tandsæt meget kraftigt, eller hvor syre har ætset en stor del af tænderne væk. Slid og syreskader er et problem, fordi tænderne ikke vil kunne have en god funktion og kosmetik hele livet, hvis de er blevet nedslidte for tidligt.

Denne artikel forklarer, hvorfor slid og syreskader er et problem, og hvordan det kan behandles på en god måde.

70-årig patient med alvorligt ubehandlet tandslid.

Når der er gået hul på emaljen, så går sliddet hurtigere. Jo mere emalje der mangler, jo hurtigere nedbrydes tanden.

Patienten blev bygget op igen uden at fjerne tænder, eller slibe væsentligt på de naturlige tænder.

Ved hjælp af særlige limningsteknikker blev tandsættet bygget op, så det er funktionelt og æstetisk.

Behandlingen er udført af Tandlæge Morten Skov Hansen.

Hvad er tandslid?

Tandslid er nedbrydning af tanden, som ikke skyldes huller. Det sker på tre måder, som næsten altid optræder sammen. Når tænderne arbejder mod hinanden, især hvis du skærer tænder om natten eller presser kæberne sammen i dagtimerne, slides de mekanisk. Når tænderne udsættes for syre – fra sodavand, juice, frugt, sportsdrik eller mavesyre ved refluks (sure opstød fra maven) eller opkastninger – opløses overfladen kemisk. Og når tænderne børstes hårdt eller med en slibende tandpasta, slides de i tandkødskanten.

Der hvor der er en kombination, bliver skaderne særligt alvorlige. Syren blødgør emaljens yderste lag, og så skal der langt mindre gnidning til at fjerne det. Det er derfor, vi ser så mange slidte tænder hos mennesker, der både skærer tænder og har et højt indtag af syrlige drikke, eller som har refluks uden at vide det [2].

Det er vigtigt at vide, at emalje ikke kommer igen. Det, der er slidt væk, er væk, og sliddet lægger sig oven i det, der allerede er tabt.

Tandemaljen – det, som gør tænderne holdbare

Sliddet går langsommere til at starte med, fordi tandens yderste lag er modstandsdygtigt mod slid.

Tegningen viser en tand og de forskellige lag i tanden.

Emaljen er et meget hårdt lag uden på tandkronen. Emaljen

• Er hård, så tænderne er egnede til at tygge med
• Beskytter den blødere indre del af tanden mod slid
• Beskytter den indre del af tanden mod bakterier og kemiske påvirkninger

Når der går hul på emaljen

• Slides tænderne meget hurtigt
• Bliver tanden følsom, så det isner kraftigt, hvis du spiser noget, der er koldt eller hårdt
• Bakterier får adgang til de dybere væv og kan skade nerven, så tanden dør og skal rodbehandles

Problemet er, at vævet under emaljen (dentinen) er fuld af små kanaler. Overfladen ser sådan ud:

Hullerne fører ind i kanaler, som forbinder overfladen med nerven inde i tanden.

Tandens væv har forskellig funktion og egenskaber.

Dentinen er et mere bøjeligt væv, som er sejt, dvs. det kan bøjes uden at knække eller revne. Dentinen opfanger og modvirker de bøjninger, tænderne udsættes for under funktion.

Emaljen er en slags panser uden på tanden. Det er hårdt, sprødt og revner let.

Hvis ikke vi havde dentinen under emaljen, ville tænderne let knække. Uden emalje slides tanden hurtigt ned og dør.

Hvorfor emaljen betyder så meget

Emaljen er kroppens hårdeste væv, og den er omkring seks gange hårdere end dentinen, som ligger indenunder [3]. Men emaljen er ikke bare en slidflade. Den beskytter også tanden mod revnedannelse og mod at knække. Så længe emaljen er intakt, fungerer den som en stiv kuppel, der leder tyggekraften ned gennem tanden som tryk, og det er den form, der gør en sund tand så modstandsdygtig mod at knække, at man kan tygge med den i 90 år [4].

Når sliddet går gennem emaljen og blotter dentinen, sker der to ting. Den bløde dentin slides hurtigere end den emalje, der omgiver den, så der opstår små fordybninger med tynde, skarpe emaljekanter rundt om, som let skaller af [5]. Og tanden mister den kuppelform, der beskyttede den. Det er her, slid går fra at være et kosmetisk spørgsmål til at handle om tandens styrke. Det kan du læse mere om i Revner og brud.

To måder emaljen nedbrydes – slid og syreskade

Vores emalje nedbrydes livet igennem dels på grund af det slid, vores tænder oplever ved almindelig brug (fysiologisk slid), dels gennem ætsning og opløsning, når vi spiser eller drikker noget, der er surt.

Emaljen vokser ikke frem igen, så vi skal klare os med den mængde, vi har, og det skal række til hele livet. Mennesker lever langt længere i dag, og det stiller større krav til tænderne, så vi også har velfungerende tænder, når vi er 60, 70, 80 og ældre. Det er OK, at tænder er noget slidte, når man er 80. Behovene er ikke de samme, som når man er 20 eller 30, men det er ikke godt, hvis tænderne ligner en 80-årigs, når man er 30. Det skaber kosmetiske problemer, og der vil ikke være meget tilbage af disse tænder, når man er 50 eller 60.

Slid er den nedbrydning af emaljen og tanden, der sker, når tænderne gnider mod hinanden. Det kan både være egentlig tænderskæren, hvor tænderne gnides mod hinanden, eller det kan være tandpres, hvor tænderne presses hårdt mod hinanden. Det sker oftest om natten. Stress kan udløse det, det samme kan medicin, som stimulerer centralnervesystemet (ADHD-medicin, angstdæmpende medicin og antidepressiv medicin) [6].

Slid, stadie 0 til 3

Case med en 17-årig dreng. Det hurtige slid var behandlingskrævende. Der manglede 40% af længden på underkæbefortænderne.

Behandlingen er udført af Tandlæge Morten Skov Hansen.

Syreskade (erosion) er den nedbrydning af emaljen og tanden, der sker på grund af syrepåvirkning.

Syren kan komme ind udefra i mad og drikke, som citrusfrugter, juice, sodavand, aminosyreholdige læskedrikke/pre-workout, hvidvin mm, eller den kan komme indefra i form af sure opstød på grund af utæt lukkemuskel i mavesækken eller fra hyppige opkastninger ved graviditet eller bulimi [2].

Syreskade, stadie 0 til 3

Manglende spyt/mundtørhed vil også give syreskader, fordi mikroskader fra indtag af syrlige fødevarer ikke genopbygges af mineraler i spyttet, som ellers i nogen grad laver mikroreparationer på mineraltab [2].

Oftest er der tale om en kombination af både slid og syreskade

Der vil altid være et element af slid i nedbrydningen af tænderne, fordi tænderne arbejder mod hinanden, når vi tygger. Hvis der først er gået hul på emaljelaget, så er dentinen for blød til at kunne tåle den normale funktion.

Syre blødgør overfladen, som derefter er mere modtagelig for slidskader. Syre angriber også de tandflader, som ikke slides, fordi tænderne ikke arbejder mod hinanden. Det er en af måderne at se forskel på syreskade og egentlig slidskade.

Hvornår skal slid behandles – og hvornår ikke?

De europæiske retningslinjer for behandling af svært tandslid siger, at slid ikke i sig selv er en grund til at genopbygge tænderne [1]. Det er vi enige i. Det kommer an på, hvor hurtigt tænderne slides, og hvor længe de nok skal holde endnu. Har du let slid i emaljen, ingen gener og en tand, der ellers er intakt, er det rigtige at finde årsagen, stoppe den, fx med en bidskinne, og holde øje med udviklingen.

Billedet ændrer sig, når tanden er blevet svækket, og den skal bruges længe endnu. Hvis emaljen mangler på tyggefladerne, går nedbrydningen hurtigt, og der kan opstå revner i tanden, særligt hvis tanden i forvejen har store fyldninger. Nu er spørgsmålet ikke længere kun, hvor hurtigt sliddet går. Spørgsmålet er også, hvor meget tanden kan holde til, som den ser ud i dag [7]. Det samme gælder, når du selv mærker det – ilinger ved kulde, fortænder, der er blevet korte og afskallede, eller en fornemmelse af, at bidet er sunket sammen.

Vi vurderer også tandens tilstand, som den er nu, og ikke kun, hvor hurtigt den har ændret sig. En tand med blottet dentin og revner er allerede svækket, og at vente er i den situation ikke et neutralt valg. Det er et valg om at lade tanden blive yderligere svækket, før den bliver behandlet.

Genopbygning af sliddet? Hvornår?

Nogle gange kan årsagen ikke findes eller fjernes. Det gælder patienter med Sjögrens syndrom og patienter med syreskader, som kommer indefra (sure opstød/opkastninger). Her er rekonstruktionen en forebyggelse, fordi tandsubstansen beskyttes under restaureringer, som ikke nedbrydes af syre eller kun langsomt slides.

Ellers ser man på alvorligheden af sliddet i forhold til patientens alder og inddrager kosmetiske hensyn og hensyn til funktion, hvis det fx gør ondt at tygge, fordi tænderne er blevet meget følsomme de steder, hvor emaljen mangler.

I det helt tidlige stadie (1 på tegningerne ovenfor), hvor emaljelaget er tyndere, men stadig intakt, kan man nøjes med forebyggelse fx med bidskinne eller med at stoppe med at drikke sodavand og juice.

Udfordringen kan være at adskille de tidlige skader fra det normale, fysiologiske slid. Forskellen på de to slags slid – det normale, langsomme og det hurtige, sygelige slid – er hastigheden. Jo længere tid der går, jo nemmere er det at se forskellen, men det gør det altså vanskeligt at være sikker, når forskellene er små. Små slidskader hos unge mennesker er sygeligt. Små slidskader hos ældre er mere normalt.

Det er en fordel at skubbe tidspunktet for rekonstruktion længst muligt ud i fremtiden, fordi vores behandlinger ikke varer evigt, og man derved måske kan undgå, at en behandling skal fornyes i patientens levetid [1].

Når der er gået hul på emaljelaget, er tanden svækket, og yderligere og hurtigt forløbende slid kan forventes. (stadie 2)

Nu er det patientens alder, der afgør, hvordan sliddet bør håndteres.

Yngre patienter under 50 bør tilbydes rekonstruktion i stadie 2, og behovet er større jo yngre patienten er, simpelthen for at beskytte tænderne imod nedbrydningen, så de vil have tænder, der fungerer i den sene del af livet.

For patienter i 50’erne og 60’erne er det mere et spørgsmål om den enkeltes præferencer. Der er 20 års forskel på 50 og 69, og det gør en forskel, når man skal vurdere behovet for rekonstruktion. Kosmetiske forhold spiller også ind. Nogle ønsker rekonstruktion af kosmetiske grunde.

For patienter på 70 eller ældre er dette slid normalt eller næsten normalt og kræver ikke nogen behandling, medmindre sliddet opleves som et kosmetisk problem.

Udtalt slid (stadie 3)

Igen spiller alderen en rolle.

Patienter på 97 med slid i stadie 3 skal ikke rekonstrueres – og ønsker ikke at blive rekonstrueret.

Patienter på 60 eller 70 vil ofte ønske det. For patienter på 30, 40 eller 50 er det en nødvendighed, hvis de skal have tænder 20 år senere.

Første skridt er altid at finde årsagen

Uanset om tænderne skal genopbygges eller ej, starter vi med årsagen. Vi spørger ind til, hvad og hvordan du drikker og spiser, om du har sure opstød eller halsbrand, om du vågner med ømme kæbemuskler, og om du tager medicin, der giver mundtørhed. Hvis vi har mistanke om sure opstød, beder vi dig tale med din læge. Skærer eller presser du tænder, får du en bidskinne til natten.

Stands ulykken – forebyggelse af yderligere slid

Det er klart bedst, hvis slid og syreskader opdages tidligt i forløbet. Jo tidligere slid og syreskader opdages, jo mindre behandlinger er der brug for.

Når slid, som er sygeligt, er identificeret, så skal årsagen findes. Nogle gange kan bidskinner eller kostomlægninger forhale sliddet, så det fx tager 20+ år at gå fra stadie 1 til stadie 2 på tegningerne ovenfor.

Hvis tænderne skal genopbygges

Når der er brug for at genopbygge tænderne, gør vi det ved at lægge materiale til frem for at slibe tand væk. Hvordan det foregår, kan du læse om i vores artikel om Rekonstruktion. Valget mellem keramik og plast er forskelligt for fortænder og kindtænder, fordi de skal kunne noget forskelligt – det har vi skrevet om i Fortænder: keramik eller plast og Kindtænder: keramik eller plast.

Referencer

1. Loomans B, Opdam N, Attin T, Bartlett D, Edelhoff D, Frankenberger R, et al. Severe tooth wear: European Consensus Statement on Management Guidelines. J Adhes Dent. 2017;19(2):111–119.
2. Lussi A, Hellwig E, Ganss C, Jaeggi T. Buonocore Memorial Lecture. Dental erosion. Oper Dent. 2009;34(3):251–262.
3. Craig RG, Peyton FA. The microhardness of enamel and dentin. J Dent Res. 1958;37(4):661–668.
4. Chai H, Lee JJ-W, Lawn BR. Remarkable resilience of teeth. Proc Natl Acad Sci U S A. 2009;106(18):7289–7293.
5. Bartlett DW, Shah P. A critical review of non-carious cervical (wear) lesions and the role of abfraction, erosion, and abrasion. J Dent Res. 2006;85(4):306–312.
6. Garrett AR, Hawley JS. SSRI-associated bruxism: a systematic review of published case reports. Neurol Clin Pract. 2018;8(2):135–141.
7. Hilton TJ, Funkhouser E, Ferracane JL, et al. Baseline characteristics as 3-year predictors of tooth fracture and crack progression. J Am Dent Assoc. 2021;152(2):146–156.

Morten Skov Hansen

Tandlæge og ejer af klinikken. Uddannet fra Tandlægeskolen ved Aarhus Universitet 2001. Særlige faglige fokusområder: Bevaring af de naturlige tænder. Morten har videruddannet sig målrettet i de teknikker, der understøtter bevaring af de naturlige tænder. Det gælder rodbehandlingsteknikker i mikroskop og minimalt invasive teknikker til rekonstruktion af tænder.

See Full Bio